torsdag den 16. november 2017

Arabia elementary school/Mutku Makerspace


Formål med besøg/oplæg/workshop

Inspiration til hvordan man kan arbejde med kreativ læring og designprocesser i skolen. Gør de det samme som os? Gør de noget andet? Hvad kan vi lære af dem? Hvad kan de lære af os?

Stedet

  • ny skole, ny bydel - som vokser! (I gang med renovering og dermed mulighed for at gentænke makerspace og de andre lokaler der bruges i den sammenhæng.
  • Har et tæt samarbejde med University of Helsinki (PLC - Playful learning Centre)








Lærer, professor, lærer, lærer og skoleleder!










  • Først oplæg fra skolen, så rundvisning på skolen i de lokaler, der på den ene eller anden måde er tilknyttet MakerSpace og Designtænkningen - som afslutning FABulous oplæg fra Peter og Simon (Vejle) om deres konkrete design-projekter


Oplæg fra Peter:
  • Forstå teknologi ved at eksperimentere med det.
  • Samarbejder med universitetet (Århus) hvor de bruger design cirklen som skildre processen.
  • 21. Skills tænkes ind i årsplanen.
  • Samarbejder med handelsskolen med de ældste elever.
  • Open Lab, i fritiden, frokostpausen og et på campus


Oplæg fra Simon:
  • læsning
  • brug af lasercutter og vinylskærer
  • Udfordring: Organiser børnenes skolebibliotek så det gøres nemmere tilgængeligt for alle skolens elever.
  • udgangspunktet var at løfte de nationale tests - manglende motivation og læselyst.
  • resultatet: Klistermærker på gulvet i Bib, som viser vej til forskellige genre, forfatter, indhold + indikatorer for genrer i bogreolerne.






Ajattelun taidot  
Rakentava vuorovaikutus  
Arjen turvallisuus                           
B-vaihtoehto: jos A-vaihtoehto ei toimi, muotoillaan parempi.  
Ilo oppia ja kokeilla  
Alueen luonto, taide ja historia
Thinking skills
Constructive interaction
Security of the day
Option B: If Option A does not work, form better.
Enjoy learning and experimenting
Nature, art and history of the area


Hovedpunkter/væsentlige indsigter/interessante input

  • self-initiated-student-driven-learning
  • skolen har tonet det nye curriculum med et stærkt fokus på designtænking (STEAM og 21st century skills)
  • Forskning er en del af skoleudviklingen - og det foregår ude på skolen - tæt samarbejde mellem lærer og forsker.
  • eksperimenterer med organiseringen og rammesætningen - gør erfaringer og evaluerer løbende. Evalueringen er udgangspunktet for de ændringer der foretages.
  • designtænkningen foregår i “arts and crafts” - det er der tænkningen udspringer og pt mest tydelig. Men det er ønsket, at det implementeres i alle fag på længere sigt.
  • stilladsering af udfordringer (challenges) sker bl.a. ved brug af www.fusestudio.net/challenges som også har været udgangspunkt for materialesammensætningen i deres makerspace. Udfordringerne fungerer som en introduktion til brugen af de digitale værktøjer m.m. som eleverne har til rådighed i produktionen. Det er planen, at udfordringerne fra fusestudio.net skal udskiftes med elevernes egne udfordringer.
  • www.instructables.com - how to make everything - udvikling af “makerskills”.
  • begrebet “relativ ekspertise” - når elever bliver eksperter i delelementer af designprocessen og kan undervise både elever og lærere!

Relatéring til dansk praksis - forskelle/ligheder

I Finland har man en større tradition for, at man udarbejder egne læseplaner.
Begge steder er der en bevidsthed om, at vi ikke ved, hvad vi uddanner til i fremtiden - i dag
Danmark er stadig overlegen når det gælder teknologi på skolerne.
Tæt samarbejde mellem forskere og lærere i praksis på skolerne. Læreruddannelsen er en universitetsuddannelse og dermed er linket mellem skoler og forskning allerede opstået.

Hvad kunne I tænke jer at tage med hjem til egen praksis?

At eksperimentere mere med organisering og rammer for efterfølgende at bruge evalueringen til at forbedre næste års organisering og rammer - det skal bruges i mange andre sammenhænge også.
Sammenhængen mellem praksis og forskning i praksis.

Udarbejdet af:

Leif, Ditte, Line fra Vejle…
Dato: 14. november 2017 (14-16)

Keynote 1: Leo Pahkin, Finish National Agency of Education

Overskrift: Keynote 1.
Det finske skolesystem
Sted/person/workshop:
Leo Pahkin, Counselor of education, Finish National Agency of education.
Dato:
14/11-17
Formål med besøg/oplæg:
Oplægget beskriver den seneste udvikling i det finske curriculum (Fælles Mål) og redegør for de sidste nye tiltag.
Beskriv stedet/oplægget:
FØRSTE DEL 8-10
Der arbejder mere end 300 mennesker i Finish National Agency of education . Opgaven er at kunne forudse, hvad der vil være vigtig læring for eleverne om 10-12 år.
Historie:
Den store forandring startede for 40 år siden. Tidligere blev eleverne delt efter 4 kl. i en akademisk vej og en praktisk vej. Tidligere var undervisningen ikke gratis.
”The educational World Around 2030” (Dr. Miriam Leis) (Foto).





C:\Users\FLMPE\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Outlook\PE3LYAR0\IMG_2036.JPGC:\Users\FLMPE\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Outlook\PE3LYAR0\IMG_2035.JPG






I Finland har man ikke været vant til at skulle integrere fremmede. Vigtigt at elever forberedes til nye jobtyper. Eleverne skal have kompetencer til at kunne løse job, vi endnu ikke kender opgaverne til.
En hovedudfordring er at der sandsynligvis bliver endnu flere interessenter omkring skolen. Lærerens rolle vil skifte – mere brug af teknologi, mere målrettet og undersøgende undervisning rettet mod den enkelte elev.
Når de er færdiguddannet er lærerne både undervisere og forskere.  Der bliver foretaget rigtig meget forskning i praksis. Hvert år godkendes 1200 disputater.
Finske lærere tror på:
  • Lighed (differentieret tilgang) og motivation (opmuntring til videre læring) encouragement.
  • Undervisningsdifferentiering
  • Motivere/styrke den enkelte elevs tænkeevne. (thinking skills)
  • Udvikle den enkelte elevs selvtillid og tolerance.
Generelt er man meget optaget af positivt at ”forstyrre” elevernes læring så de hele tiden stiller spørgsmålet: ”Hvorfor er det sådan” (også i forhold til test). (Why)
Der er nu meget mere fokus på at tydeliggøre hvad den enkelt elev er særlig god til, hvilke kompetencer, der er særlig stærke.
Læreruddannelsen er populær. Tal fra 2015
Kun 11% til /(Classteacher) læreruddannelse kommer ind.
Faglæreruddannelsen 10-53%
Sproglæreruddannelsen 28%
Lærere føler sig værdsat: 90% er tilfredse med deres arbejde.
Finland er et uddannelsesvenligt land. Uddannelse værdsættes. 60%-70% af kvinderne er højtuddannede.
God skole til alle ikke kun for nogle. Uddannelse er i centrum for alting! Der er en generel forståelse af, at uddannelse er nøglen til det gode liv – et liv med muligheder. Der er dog en udfordring på drengesiden. Et godt uddannelsessystem er grundlaget for at velfungerende samfund med motiverede borgere. Finland er helt afhængig af ”gode hoveder” fordi de ikke kan profitere af naturreserver.
Udgangspunktet er at bryde den sociale arv. Man taler om elever, der kommer med lav, middel og høj autonomi (kan planlægge og tænke abstrakt). Undervisningen skal derfor hele tiden kunne rumme udfordringer for alle, så elever fra alle 3 grupper kan udvikle deres autonomi. En amerikansk undersøgelse viser, at hvis børn ikke har lært at læse når de er 10 år gamle, så er det for sent at give dem læsefærdigheder.
Ind til 1991 blev alle lærebøger checket af ministeriet og skolerne fik herefter alle sammen de samme type lærebøger. Siden dengang har lærerne haft materialefrihed.
Det er vigtigt for det finske skolesystem at fremme den professionelle tilgang og undgå en bureaukratisk tilgang.
Bureaucratic vs. Professional approaches to Education (indsæt slide):
Ingen rangering, ingen kontrol fordi det fremmer mistillid.
Alle skoler skal årligt lave selvevalueringer. Selvevalueringer er udelukkende til for at forbedre egen praksis. Det skal give den enkelte skole et billede af, hvad der kan gøres det bedre. Det er op til den enkelte skole at bestemme, hvordan der skal evalueres.
Skolerne er ”learning communities”.
Når vi taler om børns trivsel/welfare, så taler vi også automatisk om forældrenes trivsel/welfare.
“Rates of return to human capital investment” Oversigten understreger vigtigheden af “tidlig indsats”. Indsætte slide
Tidligere var tænkningen. Enten er barnet normalt eller også er det unormalt.
Nu tænkes der i 3 niveauer. Focus on earlist possible support: General support, Intensified support (pedagogical assessment & learning plan), Special support (Extensive assessment & individual plan).
Pupil and student welfare
  • Kollektiv og individuelle hensyn og indsats
  • Sundhedsordning
  • Skolemad
  • Sikkerhed
Den nye reform
Comparison of Finnish education policy to the global education movements (Hargraves…)
Globalt focus: Finsk fokus:
Standardisering Fleksibilitet og diversitet
Læsning og naturfag Alle aspekter af viden er lige vigtige
Resultatorientering via central kontrol Tillid gennem professionalisme ingen central kontrol.
School autonomy
I dag er der tale om en høj grad af decentralisering. Det er kommunerne, der har tilsynspligten med skolerne. De fastlægger selv omfanget og måden, der føres tilsyn på.
Why is a reform needed?
Der er en større grad af usikkerhed I dag (Kunne håndtere den)
Der er problemer i forbindelse med at vælge (Gøre valgene meningsfulde)
Der er en større individualisme, forbrugersamf…
The demands for skills has changed: I dag efterspørges I langt højere grad kompetencer, der understøtter analytiske kompetencer, der gør individet i stand til at sætte sig ud over tidligere praksis. Man kan ikke være analytisk uden viden.
Lærerarbejdet i fremtiden er alt andet en at være samlebåndsarbejder. I stedet er der brug for lærere, der kan tænke kreativt og bruge de nye værktøjer og teknologier som fremtiden tilbyder.
Der er brug for at:
  • Nytænke opfattelse af læring
  • Nytænke skolens kultur og sammenhæng med det omgivende samfund
  • Nytænke roller, mål og indhold i skolefagene.
  • Transversal competences:
Relatering til dansk praksis – forskelle ligheder
Historisk: I Danmark afskaffes mellemskolen for ca. 60 år siden, hvorimod i Finland afskaffes mellemskolen for ca. 40 år siden desuden har der i Danmark aldrig (i modsætning til i Finland) været betaling i grundskolen.
Curriculum: Rammestyring i begge lande. Skolebestyrelse og dennes kompetencer er anderledes i den danske model, hvor det nationale og kommunale er samme system.
Testning/undervisning: For finner er det et hovedfokus at stille spørgsmålet why, hvor vi arbejder med at turde ”slippe” det målstyrede for at lære sammen med eleverne
Drenge/piger: I Finland har de problemet med, at pigerne i højere grad end drengene ”tager fra” og bliver både dygtigere og flere på de videregående uddannelser. Vi ser samme tendenser i Danmark.
Læreruddannelse: Den finske uddannelse er akademisk OG indeholder en forskningsdel. Læreruddannelse i Danmark er stadig ikke en del af universitetsmiljøet og indeholder ikke forskningsdelen. Der er stor forskel på de to lande her.
Skolemad: Tilbydes i Finland – ikke i Danmark.
Hvad kunne I tænke jer at tage med hjem til egen praksis?
  • At vi får fokus på WHY
  • Bedre uddannelse og anseelse for lærerne
  • TILLID tilbage til skolen!

Implementering af FabLab på skoler i Danmark


Præsentation af muligheder og udfordringer ved implementering af FabLab på skoler.

Vi fik et kort oplæg om de væsentligste begreber i FabLab og fik et indblik i etableringen af partnerskabet FabLab i Danmark. Partnerskabet har eksisteret siden 2014 og var i første omgang et partnerskab mellem Silkeborg, Århus universitet og Vejle. Efterfølgende er Kolding koblet på. Tovholderne i de tre kommuner præsenterede de forskellige måder de har etableret sig på i de tre kommuner. Bl.a. er der i Silkeborg en pioneruddannelse som i høj grad bærer implementeringen ind i folkeskolerne. I Kolding er det i høj grad funderet på tænkningen om designprocesser, det innovative og entreprenante. I Vejle er FabLab funderet i spinderihallerne, hvor det ligger i samme hus som up-coming virksomheder. I Vejle er der endvidere spotkurser, dvs små korte specifikke kurser om relevante emner i FabLab.

Partnerskabet har en national koordinator, der hedder Hanne Volborg Andersen og der arrangeres årligt en studietur og en konference.

I Danmark er der etableret et mastermodul om FabLab.

C:\Users\ykgjen\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Outlook\CED75S8X\IMG_0031.JPG
Oplægsholderne introducerede os for et rigtig godt og brugbart hjælpeværktøj til brug for etablering og implementering af FabLab på skolerne. De forskellige begreber i modellen blev udfoldet og konkretiseret

C:\Users\ykgjen\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Outlook\CED75S8X\IMG_0042.JPG

Vi blev inddelt i fire grupper, der hver dels repræsenterede de forskellige kommuner og dels de forskellige vidensniveauer.
I grupperne blev der tid til at drøfte erfaringer, fald grupper og succeser.
Med udganspunkt i implementerings modellen var afsættet for diskussionen i grupperne bl.a. ”meningsskabelse i organisationen” både på individniveau, teamniveau og organisatorisk niveau. Forudsætningen for at implementere FabLab er at få skabt mening på alle niveauer i en organisation.

C:\Users\ykgjen\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Outlook\CED75S8X\IMG_0038.JPG

Workshoppen gav gode konkrete redskaber til at gå hjem og arbejde videre med i organisationen. Vi fik et indblik i de forskellige udfordringer, der kan opstå samt kontakter til videre netværk

Udarbejdet af:

Bente Ellegaard, Mariane Jensen og Gitte Jensen

Dato: 14.11.2017


Espoon yhteislyseon gymnasium

Mål: Vi er interesseret i at vide, hvordan der arbejdes med personifiserede læringsstier og 'elektronisk materiale' i gymnasiet. Derudover har de sidste år gennemført udviklingsforsøg med fænomenbaseret læring og vi vil gerne høre om deres erfaringer derfra. Gør vi noget lignende i Danmark? Gør vi noget andet? Gør vi mere? Kan vi lære noget her?

Espoon yhteislyseon gymnasium har 20 lærere og 340 elever. Som noget nyt var skolen begyndt at indføre “Bring Your Own Device”.
Da vi ankom til gymnasiet blev vi efter en kort velkomst inviteret ind for at overvære flipped classroom undervisning i to lokaler. Her fik vi mulighed for at tale med eleverne og underviserne.
Herefter fik vi et oplæg om fænomenbaseret undervisning, med udgangspunkt i et konkret forløb med titlen: “Byen”. En underviser og tre studerende fortalte om forløbet og deres refleksioner.
Lauri Hellsten fortalte om Flipped Learning og den måde han organiserede sin matematikundervisning på, samt den måde han lod eleverne selvevaluere.
Et af de digitale værktøjer, som underviserne brugte var google classroom, hvor elevernes opgaver blev placeret.

Fænomenbaseret undervisning viste, at de primært har fokus på de kompetencer der skal trænes. Underviserne gav udtryk for de samme bekymringer, som vi støder på i Danmark såsom hvordan sikres de faglige mål i de enkelte fag.

Finsk Flipped Learning: Underviseren laver et kort oplæg ved timens begyndelse. Herefter arbejder de studerende med hver deres opgaver. Læreren er herefter en læringsvejleder for den studerende.

Eleverne evaluerer sig selv via google sheets, på samme måde med farvekodning som fortalt ved Keynote 2. På den måde reflekterer eleverne over deres egen læring.


Relatéring til dansk praksis - forskelle/ligheder

Kunne sagtens foregå i en dansk kontekst.


Hvad kunne I tænke jer at tage med hjem til egen praksis?

Elevernes egne evalueringer i google sheets fungerede godt og farvekodningen virkede overskuelig. Dette værktøj kunne vi godt se i en dansk kontekst.






Udarbejdet af:

Henriette Heilmann, Finn Nørgaard, Peter Wriedt og Michael Frimoth Hansen


Dato: 15-11-17

Helsinki University - Innokas Network

Oplæg om FabLab@SCHOOL.dk: Oplæg om læreruddannelsens FabLab aktiviteter: Formål med besøg Tiina Korhonen er kvinden bag Inno...