Overskrift: Keynote 1.
Det finske skolesystem
Sted/person/workshop:
Leo Pahkin, Counselor of education, Finish National Agency of education.
Dato:
14/11-17
Formål med besøg/oplæg:
Oplægget beskriver den seneste udvikling i det finske curriculum (Fælles Mål) og redegør for de sidste nye tiltag.
Beskriv stedet/oplægget:
FØRSTE DEL 8-10
Der arbejder mere end 300 mennesker i Finish National Agency of education . Opgaven er at kunne forudse, hvad der vil være vigtig læring for eleverne om 10-12 år.
Historie:
Den store forandring startede for 40 år siden. Tidligere blev eleverne delt efter 4 kl. i en akademisk vej og en praktisk vej. Tidligere var undervisningen ikke gratis.
”The educational World Around 2030” (Dr. Miriam Leis) (Foto).
I Finland har man ikke været vant til at skulle integrere fremmede. Vigtigt at elever forberedes til nye jobtyper. Eleverne skal have kompetencer til at kunne løse job, vi endnu ikke kender opgaverne til.
En hovedudfordring er at der sandsynligvis bliver endnu flere interessenter omkring skolen. Lærerens rolle vil skifte – mere brug af teknologi, mere målrettet og undersøgende undervisning rettet mod den enkelte elev.
Når de er færdiguddannet er lærerne både undervisere og forskere. Der bliver foretaget rigtig meget forskning i praksis. Hvert år godkendes 1200 disputater.
Finske lærere tror på:
Lighed (differentieret tilgang) og motivation (opmuntring til videre læring) encouragement.
Undervisningsdifferentiering
Motivere/styrke den enkelte elevs tænkeevne. (thinking skills)
Udvikle den enkelte elevs selvtillid og tolerance.
Generelt er man meget optaget af positivt at ”forstyrre” elevernes læring så de hele tiden stiller spørgsmålet: ”Hvorfor er det sådan” (også i forhold til test). (Why)
Der er nu meget mere fokus på at tydeliggøre hvad den enkelt elev er særlig god til, hvilke kompetencer, der er særlig stærke.
Læreruddannelsen er populær. Tal fra 2015
Kun 11% til /(Classteacher) læreruddannelse kommer ind.
Faglæreruddannelsen 10-53%
Sproglæreruddannelsen 28%
Lærere føler sig værdsat: 90% er tilfredse med deres arbejde.
Finland er et uddannelsesvenligt land. Uddannelse værdsættes. 60%-70% af kvinderne er højtuddannede.
God skole til alle ikke kun for nogle. Uddannelse er i centrum for alting! Der er en generel forståelse af, at uddannelse er nøglen til det gode liv – et liv med muligheder. Der er dog en udfordring på drengesiden. Et godt uddannelsessystem er grundlaget for at velfungerende samfund med motiverede borgere. Finland er helt afhængig af ”gode hoveder” fordi de ikke kan profitere af naturreserver.
Udgangspunktet er at bryde den sociale arv. Man taler om elever, der kommer med lav, middel og høj autonomi (kan planlægge og tænke abstrakt). Undervisningen skal derfor hele tiden kunne rumme udfordringer for alle, så elever fra alle 3 grupper kan udvikle deres autonomi. En amerikansk undersøgelse viser, at hvis børn ikke har lært at læse når de er 10 år gamle, så er det for sent at give dem læsefærdigheder.
Ind til 1991 blev alle lærebøger checket af ministeriet og skolerne fik herefter alle sammen de samme type lærebøger. Siden dengang har lærerne haft materialefrihed.
Det er vigtigt for det finske skolesystem at fremme den professionelle tilgang og undgå en bureaukratisk tilgang.
Bureaucratic vs. Professional approaches to Education (indsæt slide):
Ingen rangering, ingen kontrol fordi det fremmer mistillid.
Alle skoler skal årligt lave selvevalueringer. Selvevalueringer er udelukkende til for at forbedre egen praksis. Det skal give den enkelte skole et billede af, hvad der kan gøres det bedre. Det er op til den enkelte skole at bestemme, hvordan der skal evalueres.
Skolerne er ”learning communities”.
Når vi taler om børns trivsel/welfare, så taler vi også automatisk om forældrenes trivsel/welfare.
“Rates of return to human capital investment” Oversigten understreger vigtigheden af “tidlig indsats”. Indsætte slide
Tidligere var tænkningen. Enten er barnet normalt eller også er det unormalt.
Nu tænkes der i 3 niveauer. Focus on earlist possible support: General support, Intensified support (pedagogical assessment & learning plan), Special support (Extensive assessment & individual plan).
Pupil and student welfare
Den nye reform
Comparison of Finnish education policy to the global education movements (Hargraves…)
Globalt focus: Finsk fokus:
Standardisering Fleksibilitet og diversitet
Læsning og naturfag Alle aspekter af viden er lige vigtige
Resultatorientering via central kontrol Tillid gennem professionalisme ingen central kontrol.
School autonomy
I dag er der tale om en høj grad af decentralisering. Det er kommunerne, der har tilsynspligten med skolerne. De fastlægger selv omfanget og måden, der føres tilsyn på.
Why is a reform needed?
Der er en større grad af usikkerhed I dag (Kunne håndtere den)
Der er problemer i forbindelse med at vælge (Gøre valgene meningsfulde)
Der er en større individualisme, forbrugersamf…
The demands for skills has changed: I dag efterspørges I langt højere grad kompetencer, der understøtter analytiske kompetencer, der gør individet i stand til at sætte sig ud over tidligere praksis. Man kan ikke være analytisk uden viden.
Lærerarbejdet i fremtiden er alt andet en at være samlebåndsarbejder. I stedet er der brug for lærere, der kan tænke kreativt og bruge de nye værktøjer og teknologier som fremtiden tilbyder.
Der er brug for at:
Nytænke opfattelse af læring
Nytænke skolens kultur og sammenhæng med det omgivende samfund
Nytænke roller, mål og indhold i skolefagene.
Transversal competences:
Relatering til dansk praksis – forskelle ligheder
Historisk: I Danmark afskaffes mellemskolen for ca. 60 år siden, hvorimod i Finland afskaffes mellemskolen for ca. 40 år siden desuden har der i Danmark aldrig (i modsætning til i Finland) været betaling i grundskolen.
Curriculum: Rammestyring i begge lande. Skolebestyrelse og dennes kompetencer er anderledes i den danske model, hvor det nationale og kommunale er samme system.
Testning/undervisning: For finner er det et hovedfokus at stille spørgsmålet why, hvor vi arbejder med at turde ”slippe” det målstyrede for at lære sammen med eleverne
Drenge/piger: I Finland har de problemet med, at pigerne i højere grad end drengene ”tager fra” og bliver både dygtigere og flere på de videregående uddannelser. Vi ser samme tendenser i Danmark.
Læreruddannelse: Den finske uddannelse er akademisk OG indeholder en forskningsdel. Læreruddannelse i Danmark er stadig ikke en del af universitetsmiljøet og indeholder ikke forskningsdelen. Der er stor forskel på de to lande her.
Skolemad: Tilbydes i Finland – ikke i Danmark.
Hvad kunne I tænke jer at tage med hjem til egen praksis?
